Andelsboligsælgere fravælger mæglere
Andelsboligsælgere fravælger mæglere
En aktuel undersøgelse fra Boligønsker.dk viser, at sælgere af andelsboliger i langt højere grad end sælgere af ejerboliger, selv sælger deres bolig eller selv deltager i salget.
Undersøgelsen omfatter cirka 2000 sælgere af boliger, der har oprettet sig på boligønsker.dk over de sidste to måneder.
”Cirka 50 procent af sælgerne på Boligønsker.dk har en andelsbolig til salg. Den procentuelle andel af andelsboliger der generelt er til salg er langt mindre, så meget tyder på, at ejere af andelsboliger i højere grad selv sælger deres boliger eller selv er involveret i salget af deres boliger”, siger Thomas Barfod fra Boligønsker.dk, hvor man som sælger kan tage direkte kontakt til købere af boliger.
Hos Boligønsker.dk vurderer man, at der er to forklaringer på tendensen:
”For det første er mange andelsboligejere vant til, at det koster 5.000 kroner at sælge deres bolig. Der er her et stort skridt frem til et mæglersalær på 50.000-100.000kroner. En anden forklaring kan være at mange af de andelsboliger, der er sat til salg via mæglere, er sat til for høj en pris og derfor ikke bliver solgt. Det kan gøre sælgere utålmodige, så de selv går ind i salgsprocessen”, siger Thomas Barfod.
Købere er ligeglade
Undersøgelsen viser også, at en stor andel af køberne både er interesseret i at købe andels- og ejerboliger.
”Eksempelvis vil 80 procent af de, der har søgt lejligheder i København over de seneste 4 måneder gerne have tilbudt både andelslejligheder og ejerlejligheder. Det tyder på at markederne for andelsboliger og ejerboliger, for alvor nu er gledet sammen i købernes øjne”, siger Thomas Barfod
Yderligere information
Thomas Barfod, 29614045, tb@virksomhedslokaler.dk